null

Hvem arver dig hvis du er gift og har børn?

Ægtefæller med fællesbørn

  • Hvis I har børn, vil din ægtefælle ved et skifte efter din død, arve 50 % af din del af formuen, medens dine børn og andre livsarvinger skal dele de resterende 50 %. På denne måde ender din ægtefælle med at beholde hele sin egen formue, og modtage 50 % af din del, hvilket tilsvarer 75 % af jeres samlede formue.
  • Ægtefæller kan i et gensidigt testamente indsætte hinanden til at arve mest muligt. Det medfører, at den længstlevende ægtefælle samlet får 87,5 % af den afdødes formue, medens førstafdødes livsarvinger skal dele de sidste 12,5 %.

Arverækkefælgen er som følgende. Hvis der er arvinger i række et, så arver de, derefter arver personerne i række to, osv.: 

  1. Din ægtefælle og dine børn
  2. Dine børnebørn
  3. Dine forældre
 Hvad bestemmer ægtefæller med fællesbørn typisk i et testamente?
  • Såfremt I er gift og har et eller flere fællesbørn – men ingen børn fra tidligere forhold – er der to væsentlige årsager til at oprette testamente.
    • Ægtefæller bestemmer typisk, at arven skal sikre børnene bedst muligt. Det kan gøres ved, at arven kommer til at tilhøre børnene personligt som særeje. På den måde skal arven ikke deles med svigerbørn i tilfælde af skilsmisse.
    • Længstlevende ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo. Hvis længstlevende af en eller anden årsag ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo resten af sine dage, kan arven til længstlevende øges, såfremt der oprettes et testamente. Dermed bliver det økonomisk billigere for den længstlevende at ”skifte”. Med et testamente kan den længstlevende arve op til 7/8 (87,5 %) af den afdødes formue – hvilket ofte er at foretrække frem for at sidde i uskiftet bo.

Ægtefæller med særbørn

  • Hvis en af ægtefællerne har et eller flere børn fra tidligere forhold – kaldet særbørn – har længstlevende ikke automatisk mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kræver skriftlig samtykke fra den afdødes særbørn.
  • Man kan få den andens særbørns forhåndssamtykke til uskiftet bo, hvilket ægtepar typisk benytter sig af. På den måde sikrer den længstlevende ægtefælle, at uskiftet bo er muligt.
  • Når den længstlevende ægtefælle går bort, skal arven fordeles blandt børnene. Arven til de enkelte børn vil blive fordelt forskelligt, alt efter, hvem af de to ægtefæller der dør først. Typisk vil den længstlevendes børn ende med at arve væsentligt mere end førstafdødes børn. Dette kan vi hjælpe dig med at forebygge via et ligedelingstestamente. Her fordeles arven lige mellem børnene, uanset hvilken ægtefælle der lever længst.

Hvad vil ægtefæller med særbørn typisk bestemme i testamentet?

  • At den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt
  • Ægtefællerne bestemmer i fællesskab, hvordan arven skal fordeles blandt børnene, når den længstlevende ægtefælle dør – uanset hvem der lever længst.
  • Arven efter dem bliver arvingernes særeje. Så sikrer det ægtefællerne, at arven forbliver hos arvingen – og ikke deles i tilfælde af skilsmisse og separation.

Arveafgift/Boafgift

Man ophørte med at benytte begrebet arveafgift i forbindelse med at boafgiftsloven trådte i kraft den 1.7.1995. Den arv du efterlader dig, kan i dag blive pålagt to afgifter, nemlig boafgift og/eller tillægsboafgift.

  • Dine arvinger skal betale en obligatorisk boafgift til staten – dog er ægtefæller undtaget.
  • Du kan i visse tilfælde gøre afgiften for dine arvinger mindre samtidig med, at du støtter en velgørende organisation.

Hvor meget skal mine børn eller andre arvinger betale i boafgift?

  • Ægtefæller betaler 0 % i boafgift.
  • Børn (og deres børn) betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv.
  • Forældre betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv.
  • Samlever (boet sammen i min. 2 år eller har/venter fællesbarn) betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv.
  • Andre arvinger betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 36,25 % af den resterende arv.

Kan jeg minimere arveafgiften via et testamente?

  • Ja det kan du gøre. Det kan gøres på følgende to måder;

1. 30 % reglen

  • “30% løsningen” er et kaldenavn for løsningen på et specifikt ønske, der er udbredt blandt enlige og par uden børn, der ønsker at begunstige arvinger, der betaler den høje tillægsboarveafgift på 36,25%. “30% løsningen” giver en kontant afgiftsbesparelse for arvingerne – og støtter samtidig velgørenhed.
  • Afgiften til din ægtefælle og børn kan ikke minimeres, da din ægtefælle slet ikke betaler afgift, og dine børn (livsarvinger) maksimalt betaler 15 % i afgift.
  • 30 % reglen benyttes ved lade dine andre arvinger modtage 70 % af din arv, medens 30 % af arven går til en velgørende organisation. Betingelsen for at lade organisationen arve 30 % er, at organisationen betaler hele arveafgiften for dine andre arvinger.
  • Velgørende organisationer betaler ikke arveafgift, og kan dermed modtage hele arven. Når organisationen har sikret dine arvinger 70 % af din arv, så vil der fortsat være midler tilbage til organisationen. Det er populært sagt en win-win situation for både dine arvinger og den velgørende organisation, der modtager din arv.

Eksempler i tal – hvilken forskel gør 30 % reglen?

Eksempel på normal tildeling af boafgift

Grete efterlader sig en arv på 1 mio. kr. til sin bror, Hans.

Arv i alt Kr. 1.000.000
Hans (Gretes bror) Kr. 668.202
Staten Kr. 331.798

Eksempel på 30%-reglen

Arv i alt Kr. 1.000.000
Hans (Gretes bror) Kr. 700.000
Staten Kr. 224.039
Velgørende organisation Kr. 75.961

2. Gaver og gældsbreve

Du kan give dine arvinger gaver eller gældsbreve, mens du lever. På denne måde gør du din formue mindre, hvilket i sidste ende mindsker arveafgiften til staten.

Bliv kontaktet af en rådgiver helt gratis og uforpligtende