Du kan miste din opsparing eller din virksomhed, hvis du ikke har en ægtepagt
Når man gifter sig, får man formuefællesskab, medmindre man laver en ægtepagt. Formuefællesskabet omfatter det, I ejede, inden I blev gift. En ægtepagt gør det muligt at ”skræddersy” den økonomiske ordning, som passer bedst til ens ægteskab. Hvis man ikke indgår en ægtepagt, gælder det, at der er fælleseje og alle aktiver vil blive delt ligeligt ved død eller skilsmisse. En ægtepagt er en skriftlig aftale, som skal oprettes i tilfælde af:
- Etablering af særeje i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald.
- Aftale om deling af pensioner i tilfælde af en separation eller skilsmisse.
Hvem opretter typisk særeje?
- Par der på vielsestidspunktet har en betydelig forskel mellem deres formuer.
- Hvis man vil starte en virksomhed og ønsker at beholde den ved skilsmisse eller allerede ejer/er medejer af en virksomhed.
- Hvis man forventer at komme til at arve et større beløb, som man gerne vil beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse.
- Den ene ægtefælle har stor gæld, mens den anden er gældfri.
“Det er svært at tale om, fordi man implicit taler om, at forholdet ikke varer ved, og det gør jo ondt”
Vi gør det hele for dig
-
Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
-
Jurist udarbejder dokument
-
Vi tinglyser for dig
-
Rådgivningsforskning
-
12 måneders gratis rettelser
Skal vi hjælpe dig med at få oprettet en ægtepagt?
Tre særejeformer
- I ikke vil skulle dele kombinationssærejet med hinanden ved en eventuel skilsmisse.
- Når den ene af jer går bort, vil længstlevende ægtefælle arve efter afdøde, medmindre afdøde har skrevet andet ind i et testamente.
- Længstlevende skal ikke dele særeje med boet efter førsteafdøde. Dette er en fordel, hvis afdøde fx havde kreditorer, da de dermed ikke kan få del i længstlevendes midler.
- Kombinationssæreje beskytter ligeledes længstlevende, hvis førsteafdøde havde børn fra tidligere forhold. På denne måde vil længstlevende skulle udbetale en mindre arv til førsteafdødes børn, og man stiller derfor den længstlevende ægtefælle bedst muligt.
Fuldstændigt særeje og kombinations-særeje
Skilsmissesæreje
Rent skilsmissesæreje betyder, at særejet for begge ægtefæller bliver til fælleseje, i tilfældet af at den ene går bort. Dette betyder at længstlevende skal dele sit særeje med afdødes eventuelle børn uden for ægteskabet, samt afdødes eventuelle kreditorer. Skilsmissesæreje bliver stort set ikke anvendt længere, da det ikke tjener en god nok beskyttelse for ægtefællerne ved død.
Deling af pensioner
Pensioner adskiller sig fra udgangspunkt om automatisk delingsformue, om at ægtefællers formue skal deles ved skilsmisse. Ægtefællerne beholder således som udgangspunkt retten til deres respektive pensionsopsparinger ved en skilsmisse.
Men visse pensioner indgår alligevel i ligedelingen ved en skilsmisse. Det er de pensioner, som ikke kan defineres som rimelige. Således vil ekstra pensionsopsparinger som altovervejende hovedregel ikke kunne holdes uden for formuedelingen ved en skilsmisse.
Der kan være stor forskel på ægtefællers pensionsopsparinger – alt afhængig af job og af indretningen af familielivet mv. Det er vigtigt, at man som ægtefæller får taget stilling til, om pensionsfordelingen er rimelig, hvis man skulle blive skilt.
Ægtefæller kan ved en ægtepagt aftale, at værdien af alders-, kapital, eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved skilsmisse. Det er dog ikke muligt at aftale ved ægtepagt, at der sker en deling af værdien af en rentepension, herunder privattegnede livrenter.
Tinglysning af ægtepagt
En ægtepagt er gyldig, når den er tinglyst i tinglysningsretten. Tinglysning udløser en tinglysningsafgift på 1.850 kr., hvilket er et gebyr til staten.
Tinglysningsafgiften er obligatorisk og bliver altid opkrævet ved enhver form for tinglysning. Tinglysning tager typisk 2 uger, før sagen er færdigbehandlet hos Tinglysningsretten.