Ægtepagt med særeje

En ægtepagt om særeje er en aftale mellem ægtefæller om, at der ikke skal gælde formuefællesskab i ægteskabet

Ægtefæller får automatisk formuefællesskab ved indgåelse af ægteskab. Ægtefællerne kan på den måde sikre sig rettighederne til hele eller dele af sin formue i tilfælde af skilsmisse.

Det kan være relevant at oprette en ægtepagt om særeje, hvis en eller begge ægtefæller har noget helt bestemt, som de gerne vil beholde i tilfælde af skilsmisse. Dertil kan det være relevant, hvis den ene har en betydelig gæld, virksomhed, ejendom eller lignende.

Kort sagt sikrer aftalen begge ægtefæller økonomisk. Samtidig får begge ægtefæller mulighed for helt selv at bestemme, hvordan deres formue skal fordeles, hvis de en dag skulle gå fra hinanden, hvilket giver stor tryghed og sikkerhed.

 Opret ægtepagt og testamente samtidig

Det er en god idé at oprette ægtepagt og testamente samtidig. På den måde kan der tages forbehold for alle vilkår i begge juridiske dokumenter og ægtefæller opnår den bedste sikring.

Vær opmærksom på med at bruge skabeloner på nettet

Der findes virksomheder, der reklamerer med at tilbyde dig gratis skabeloner til ægtepagter, så du selv kan oprette en ægtepagt online. En ægtepagt er meget kompliceret at udfærdige korrekt. Vi ser ugentligt ægtepagter der er udfærdiget forkert, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser ved skilsmisse og/eller død. Vi anbefaler derfor altid, at man bør have en jurist/advokat til at udøve rådgivning omkring oprettelse af en ægtepagt samt at den bliver udfærdiget korrekt.

Hvad er særeje?

Særeje er en formueordning i et ægteskab, der giver begge ægtefæller mulighed for at sikre sig retten til en bestemt ting eller en bestemt del af sin formue i tilfælde af skilsmisse.

Særeje oprettes ved at indgå en ægtepagt, hvori det fremgår, at ægtefælle A har særeje på for eksempel en fast ejendom, sin virksomhed, bil, båd, arvestykker eller på en bestemt opsparing.

Familie Testamentes jurister rådgiver dig om, hvilken type særeje, der egner sig bedst til dine behov. Der findes flere forskellige typer af særeje. Det kan for eksempel være fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje. Alt efter hvordan jeres familieforhold er, om der er fællesbørn og/eller særbørn, er de vigtigt at særejet i ægtepagten stemmer overens med jeres ønsker til arvens fordeling.

Hvad kan en ægtefælle have særeje på?

Langt de fleste aktiver kan gøres til særeje, f.eks. en ejendom, virksomhed, bil , gæld og lign.

Der er dog nogle ting og aftaler, som man ikke kan gøre til særeje. Derfor anbefales det at få rådgivning, så man er sikker på, at aftalen er gyldig.

Eksempler på særeje:

  • Alt, hvad ægtefællerne hver især ejer og erhverver sig i fremtiden
  • Alt, hvad ægtefællerne hver især ejede, inden de indtrådte i ægteskabet
  • Bestemte specifikke ejendele og beløb, f.eks. en bil eller indskud til et hus
  • Gæld, f.eks. studiegæld eller en gæld til en specifik kreditor

Hvorfor lave en ægtepagt?

En ægtepagt kan være relevant i flere tilfælde, f.eks. hvis:

  • Der er stor forskel i ægtefællernes formuer
  • Den ene ægtefælle er virksomhedsejer
  • Den ene ægtefælle arver et større pengebeløb
  • Ægtefællerne vil dele pensionsopsparinger

Der er stor forskel i ægtefællernes formuer

Hvis der er stor forskel i ægtefællernes formue, og den mest velhavende ægtefælle gerne vil sikre sig økonomisk ved en eventuel skilsmisse, så kan det gøres ved at oprette en ægtepagt om særeje.

Hvis en ægtefælle har optaget en stor gæld, kan den anden ægtefælle sikre sig økonomisk ved oprette særeje på gælden. På den måde undgår ægtefællerne at blive påvirket af tidligere gæld.

Den ene ægtefælle ejer en virksomhed

Hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, kan den blive oprettet som særeje og dermed være beskyttet i tilfælde af skilsmisse, så en ene ægtefælle ikke skal have halvdelen af virksomheden/værdien af den.

På den måde undgår virksomhedsejeren at ende i en situation, hvor det kan være nødvendigt at sælge virksomheden til en lav pris for, at kunne gennemføre bodelingen ved skilsmisse.

Den ene ægtefælle arver mange penge

Hvis den ene ægtefælle står til at arve en masse penge nu eller i fremtiden, kan arven blive oprettet som særeje.

På den måde er ægtefællen sikret, at arven ikke bliver delt med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

Ægtefællerne vil dele pensionsopsparinger

Hvis en af ægtefællerne vil dele en pensionsopsparing med den anden i tilfælde af skilsmisse, så skal der oprettes en ægtepagt om deling af pensioner.

Ægtepagt om deling af pensioner

Siden 2007 har det været nødvendigt med en ægtepagt, hvis pensionsopsparinger skal deles mellem ægtefæller ved skilsmisse.

Det betyder, at ægtefæller ikke deler pensioner ved skilsmisse, da ratepensioner og kapitalpensioner ikke er fælleseje. Derfor tilhører en pensionsopsparing kun den person, i hvis navn opsparingen er foretaget.

Hvis ægtefællerne ønsker at deres pensionsopsparing skal deles mellem dem ved skilsmisse, skal der, som udgangspunkt, oprettes en ægtepagt om pensionsdeling.

Dette kan især være relevant, hvis begge ægtefæller indbetaler til pension i den enes navn, eller hvis de ikke ønsker, at den ene skal være ringere stillet end den anden ved skilsmisse. Det kan f.eks. være i den situation, at den ene ægtefælle har arbejdet deltid, for at have tid til at passe børn og hjemmet, og den anden ægtefælle har arbejdet væsentlig mere, og dermed opstaret mere pension.

Tinglysning af ægtepagt

En ægtepagt er gyldig, når den er tinglyst i tinglysningsretten. Tinglysning udløser en tinglysningsafgift på 1.750 kr., hvilket er et gebyr til staten.

Tinglysningsafgiften er obligatorisk og bliver altid opkrævet ved enhver form for tinglysning. Tinglysning tager typisk 2 uger, før sagen er færdigbehandlet hos Tinglysningsretten.

Ægtepagt eksempel

Eksempel 1: Særeje på alt det, som ægtefællerne ejede, inden de blev gift

Anne og Morten er gift med hinanden, og de indgik en ægtepagt. Den omfatter alt, hvad de hver især ejede, inden de blev gift. Morten var virksomhedsejer, inden han blev gift med Anne. Efter de blev gift, arvede Morten et sommerhus efter sine forældre. Det betyder, at Mortens virksomhed er særeje, men det sommerhus, han arvede, er ikke særeje.

Eksempel 2: Særeje på et bestemt beløb

Katrine og Anders er gift, og har købt et hus sammen. Anders betalte indskuddet på 500.000 kr., som var nogle penge han arvede efter sin mormor. Katrine og Anders vælger derfor at få oprettet en ægtepagt. Peter får særeje for 500.000 kr., så han kan trække 500.000 kr. ud som særeje, inden deres fælles formue skal deles mellem dem i tilfælde af skilsmisse.

Eksempel 3: Gæld

Carina og Simon er ægtefæller. Simon optog gæld for 100.000 kr. før de blev gift. Carina og Simon vælger at lave en ægtepagt, så Simons gæld på 100.000 kr. bliver gjort til særeje. Dermed er Simons gæld på 100.000 kr. ikke fælleseje, og skal derfor ikke indgå i deres fælles formue.

Ophævelse af ægtepagt

En ægtepagt ophæves ved at oprette en ny ægtepagt om formuefællesskab i stedet for særeje.

Dette gælder både for en ægtepagt med fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

En ophævelse af ægtepagt kræver, at begge ægtefæller er enige om det, uanset om aftalen kun giver rettigheder eller forpligtelser til én af ægtefællerne.

Dertil er det et krav for ophævelse, at den nye aftale skal tinglyses, så den er gyldig.

8 typiske spørgsmål om ægtepagt

  • Hvordan deles pensionsopsparinger?
    En pensionsopsparing deles ved at oprette en ægtepagt. Det skyldes, at en pension ikke er fælleseje, selvom der er formuefællesskab i ægteskabet. Derfor skal man oprette en pensionsægtepagt, hvis ægtefællerne ønsker deling af pension ved skilsmisse.
  • Bortfalder en ægtepagt ved skilsmisse?
    Når alle betingelserne i en ægtepagt er opfyldt, har aftalen ikke længere nogen effekt. Hvis en af ægtefællerne skal giftes med en ny person, og gerne vil have en ægtepagt, skal ægtefællen få lavet en ny. Aftalen gælder udelukkende for de to ægtefæller, der har skrevet under på den.
  • Hvor tinglyses ægtepagt?
    En ægtepagt skal tinglyses før den er gyldig. Tinglysning sker via Tinglysningsretten. Familie Testamente sørger selvfølgelig for at hjælpe dig med tinglysning.
  • Hvordan laver man en ægtepagt?
    En ægtepagt laves ved at udarbejde en skriftlig aftale, hvor vilkårene for aftalen fremgår klart og tydeligt. Denne aftale skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses for at blive gyldig. De fleste får lavet deres ægtepagter hos en specialiseret jurist eller advokat, så de kan få rådgivning om særeje og sikre, at aftalen er gyldig.
  • Hvordan slettes en ægtepagt?
    En ægtepagt kan ikke slettes, men man kan omgå den ved at oprette en ny aftale om formuefællesskab. Dette kan gøres med alle typer særeje. Det kræver enighed blandt ægtefællerne, og den nye aftale skal tinglyses og registreres i personbogen.
  • Er ægtepagter offentlige?
    En ægtepagt er ikke offentligt tilgængelig og kan derfor ikke ses af alle og enhver.
  • Hvornår skal en ægtepagt laves?
    En ægtepagt skal laves, når det passer ægtefællerne. Den kan både blive udarbejdet inden og efter indgåelsen af ægteskabet. Det anbefales dog at indgå aftalen inden, da det kan være nemmere for parterne at aftale særeje i en sådan situation.
  • Kan man ændre ægtepagt?
    Man kan godt lave en ændring i en ægtepagt.

Vidste du at...

Du kan minimere arveafgiften via et testamente!

Bliv kontaktet af en jurist helt gratis og uforpligtende

.arvetest { margin: auto; width: 100%; border: 0px solid green; padding: 10px; text-align: center; } .radio-toolbar { margin: auto; width: 100%; border: 0px solid green; padding: 10px; text-align: center; } .radio-toolbar-2 { margin: auto; width: 100%; border: 0px solid green; padding: 10px; text-align: center; } .radio-toolbar-3 { margin: auto; width: 100%; border: 0px solid green; padding: 10px; text-align: center; } .radio-toolbar input[type="radio"] { display: none; } .radio-toolbar-2 input[type="radio"] { display: none; } .radio-toolbar-3 input[type="radio"] { display: none; } .radio-toolbar label { display: inline-block; background-color: #ddd; padding: 4px 11px; font-family: Arial; font-size: 16px; cursor: pointer; } .radio-toolbar-2 label { display: inline-block; background-color: #ddd; padding: 4px 11px; font-family: Arial; font-size: 16px; cursor: pointer; } .radio-toolbar-3 label { display: inline-block; background-color: #ddd; padding: 4px 11px; font-family: Arial; font-size: 16px; cursor: pointer; } .radio-toolbar input[type="radio"]:checked+label { background-color: #074746 !important; border: 3px solid; border-color: #33c38e; } .radio-toolbar-2 input[type="radio"]:checked+label { background-color: #074746 !important; border: 3px solid; border-color: #33c38e; } .radio-toolbar-3 input[type="radio"]:checked+label { background-color: #074746 !important; border: 3px solid; border-color: #33c38e; } .radio-toolbar-2{display:none;} .radio-toolbar-3{display:none;} .button-forward { display: inline-block; background-color: #ddd; padding: 4px 11px; font-family: Arial; font-size: 16px; cursor: pointer; text-align: center; } .forward-text{ text-align: center; display:none; } span.heading-radiobox { font-size: 20px; color: #074746; font-weight: 500; /* padding-bottom: 20px; */ /* border-bottom: 20px red; */ } span.heading-radiobox {} span.question { /* margin-top: 20px; */ /* padding-block: 20px; */ font-size: 17px; font-weight: 400; color: #074746; } label { display: inline-block; background-color: #009390 !important; padding: 15px 30px !important; font-family: Arial; font-size: 16px; cursor: pointer; color: white; font-size: 18px!important; }
Vil du se, hvem der arver efter dig? Testen er gratis og giver dig svar med det samme.
Hvad er din civilstand?
Har du/I børn?
Hvilke børn har du/I?