Ægtepagttest

Du kan miste din opsparing eller din virksomhed, hvis du ikke har en ægtepagt

Når man gifter sig, får man formuefællesskab, medmindre man laver en ægtepagt. Formuefællesskabet omfatter det, I ejede, inden I blev gift. En ægtepagt gør det muligt at ”skræddersy” den økonomiske ordning, som passer bedst til ens ægteskab. Hvis man ikke indgår en ægtepagt, gælder det, at der er fælleseje og alle aktiver vil blive delt ligeligt ved død eller skilsmisse. En ægtepagt er en skriftlig aftale, som skal oprettes i tilfælde af:

• Etablering af særeje i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald.
• Aftale om deling af pensioner i tilfælde af en separation eller skilsmisse.

Hvem opretter typisk særeje?

• Par der på vielsestidspunktet har en betydelig forskel mellem deres formuer.
• Hvis man vil starte en virksomhed og ønsker at beholde den ved skilsmisse eller allerede ejer/er medejer af en virksomhed.
• Hvis man forventer at komme til at arve et større beløb, som man gerne vil beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse.
• Den ene ægtefælle har stor gæld, mens den anden er gældfri.

“Det er svært at tale om, fordi man implicit taler om, at forholdet ikke varer ved, og det gør jo ondt”

Tre særejeformer

I Danmark kan man vælge mellem flere forskellige former for særeje, men de tre mest kendte former for særeje er kombinationssæreje, fuldstændigt særeje og rent skilsmissesæreje.

Kombinationssæreje er en kombination af elementer fra fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. I praksis betyder kombinationssæreje, at:

• I ikke vil skulle dele kombinationssærejet med hinanden ved en eventuel skilsmisse.
• Når den ene af jer går bort, vil længstlevende ægtefælle arve efter afdøde, medmindre afdøde har skrevet andet ind i et testamente.
• Længstlevende skal ikke dele særeje med boet efter førsteafdøde. Dette er en fordel, hvis afdøde fx havde kreditorer, da de dermed ikke kan få del i længstlevendes midler.
• Kombinationssæreje beskytter ligeledes længstlevende, hvis førsteafdøde havde børn fra tidligere forhold. På denne måde vil længstlevende skulle udbetale en mindre arv til førsteafdødes børn, og man stiller derfor den længstlevende ægtefælle bedst muligt.

Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje

Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje er ens ved skilsmisse. Forskellen mellem de to særejeformer indtræder, når den ene af jer går bort. Ved fuldstændigt særeje har længstlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo. Den længstlevende vil arve halvdelen af den førsteafdødes fuldstændige særeje, hvis ikke der er oprettet et testamente samtidig med. Hvis I opretter både ægtepagt og testamente, kan I nedsætte ægtefællens arvelod til 1/8 af det fuldstændige særeje. Det er især en fordel med testamente og ægtepagt, hvis der er lavet særeje over en specifik genstand, f.eks. som et sommerhus, der er gået i arv i moderens familie. Ægtepagten sikrer at sommerhuset kun tilhører førsteafdødes bodel, og testamentet sikrer at ægtefællen kun vil arve 12,5% af værdien, modsat 50% kun med ægtepagt.

Skilsmissesæreje

Rent skilsmissesæreje betyder, at særejet for begge ægtefæller bliver til fælleseje, i tilfældet af at den ene går bort. Dette betyder at længstlevende skal dele sit særeje med afdødes eventuelle børn uden for ægteskabet, samt afdødes eventuelle kreditorer. Skilsmissesæreje bliver stort set ikke anvendt længere, da det ikke tjener en god nok beskyttelse for ægtefællerne ved død.

Deling af pensioner

Alders-, rate- og kapitalpensioner vil som udgangspunkt ikke blive delt ved skilsmisse, på trods af at der er formuefællesskab i ægteskabet. Hvis den ene part har været på arbejdsmarkedet og sparet op til pension, mens den anden har været hjemmegående, vil der være en markant forskel på ægtefællers økonomiske situation ved en skilsmisse. Hvis man ønsker at sikre hinanden kan man ved en ægtepagt aftale at ens pensioner deles ved en skilsmisse, således at den ægtefælle uden pension får del i den andens pensioner.