Jeg er gift og har ingen børn

Hvem arver dig, hvis du er gift og ikke har børn?

Når du er gift og ikke har børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt hele din formue.

Nedenfor kan du se arverækkefølgen i dit tilfælde. Hvis der er arvinger i række et, så arver de, derefter arver personer i række to, osv.

• Din ægtefælle
• Dine forældre
• Dine søskende – eller deres børn

Hvorfor oprette et testamente?

• Ægtefæller uden børn arver som udgangspunkt alt efter hinanden, hvilket langt størstedelen også ønsker.
• Formålet med at oprette et gensidigt testamente mellem ægtefæller er derfor, at sørge for den rette fordeling af arven, når den længstlevende ægtefælle går bort. Skal arven fordeles til resterende familiemedlemmer? Eller velgørende foreninger?

Hvad vil ægtefæller typisk bestemme i testamentet?

• Bestemmer i fællesskab hvordan arven skal fordeles efter længstlevende. Eksempelvis ved at fordele arven mellem hver ægtefælles familie.
• Bestemmer typisk at arven skal gå videre til arvinger som særeje. På den måde sikrer man, at arven ikke deles i tilfælde af skilsmisse og separation.

Hvad vil ugifte samlevende med børn typisk bestemme i testamentet?

Med fællesbørn

• I kan testamentere 7/8 af arven til længstlevende samlever, såfremt førstafdøde også havde børn (mod ¾ af arven i et almindeligt testamente). Dette er forudsat at I har fælles børn, eller boet sammen i minimum 2 år på dødstidspunktet.
• At længstlevende skal arve mest muligt.
• At alle børnene skal arve ligeligt, når den længstlevende af jer går bort – eller
• At en eller flere af børnene skal arve mindst muligt – f.eks. hvis der er dårlig kontakt til børn fra tidligere forhold.
• At arv til børn skal være deres særeje og derfor ikke deles ved f.eks. skilsmisse eller separation.
• At testamentet skal gælde uanset om I senere indgår ægteskab.

Med særbørn

• Hvis I har et barn/børn fra tidligere forhold, kaldes det et særbarn/børn. Her kan I fordele arven til hinanden med 7/8 (87,5 %) af jeres formue. Dette er forudsat at I også har fælles børn, eller boet sammen i minimum 2 år på dødstidspunktet.
• Såfremt det kun er én af jer der har et barn fra tidligere forhold, kan vedkommende fordele arven med 7/8 (87,5 %) af sin formue. Hvis den anden part ikke har børn, kan vedkommende fordele hele sin arv til den anden samlever.
• At længstlevende skal arve mest muligt.
• At alle børnene skal arve ligeligt, når den længstlevende af jer går bort – eller
• At en eller flere af børnene skal arve mindst muligt – f.eks. hvis der er dårlig kontakt til børn fra tidligere forhold.
• At arven til børnene skal være deres særeje og derfor ikke deles ved f.eks. skilsmisse eller separation.
• At testamentet skal gælde uanset om I senere indgår ægteskab.

Arveafgift/boafgift

Man ophørte med at benytte begrebet arveafgift i forbindelse med at boafgiftsloven trådte i kraft den 1.7.1995. Den arv du efterlader dig, kan i dag blive pålagt to afgifter, nemlig boafgift og/eller tillægsboafgift.

• Dine arvinger skal betale en obligatorisk boafgift til staten – dog er ægtefæller undtaget.
• Du kan i visse tilfælde gøre afgiften for dine arvinger mindre samtidig med, at du støtter en velgørende organisation.

Hvor meget skal mine børn eller andre arvinger betale i boafgift?

• Ægtefæller betaler 0 % i boafgift.
• Børn (og deres børn) betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv.
• Forældre betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv.
• Samlever (boet sammen i min. 2 år eller har/venter fællesbarn) betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv.
• Andre arvinger betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 36,25 % af den resterende arv.

Kan jeg minimere arveafgiften via et testamente?

Ja, det kan du gøre. Det kan gøres på følgende to måder;

1. 30 % reglen

• “30% løsningen” er et kaldenavn for løsningen på et specifikt ønske, der er udbredt blandt enlige og par uden børn, der ønsker at begunstige arvinger, der betaler den høje tillægsboarveafgift på 36,25%. “30% løsningen” giver en kontant afgiftsbesparelse for arvingerne – og støtter samtidig velgørenhed.
• Afgiften til din ægtefælle og børn kan ikke minimeres, da din ægtefælle slet ikke betaler afgift, og dine børn (livsarvinger) maksimalt betaler 15 % i afgift.
• 30 % reglen benyttes ved lade dine andre arvinger modtage 70 % af din arv, mens 30 % af arven går til en velgørende organisation. Betingelsen for at lade organisationen arve 30 % er, at organisationen betaler hele arveafgiften for dine andre arvinger.
• Velgørende organisationer betaler ikke arveafgift, og kan dermed modtage hele arven. Når organisationen har sikret dine arvinger 70 % af din arv, så vil der fortsat være midler tilbage til organisationen. Det er populært sagt en win-win situation for både dine arvinger og den velgørende organisation, der modtager din arv.

Eksempler i tal – hvilken forskel gør 30 % reglen?

Eksempel på normal tildeling af boafgift.

Grete efterlader en arv på 1 mio. kr. til sin bror, Hans.

Eksempel på 30%-reglen

2. Gaver og gældsbreve

Du kan give dine arvinger gavebreve eller gældsbreve, mens du lever. På denne måde gør du din formue mindre, hvilket i sidste ende mindsker arveafgiften til staten.