Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

  Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

Arving eller legatar?

Hvad er forskellen på en arving og legatar, og er der overhovedet en forskel? Disse to begreber betyder ikke det samme og det er fornuftigt at have styr på betydningen.

Arving

En arving har de fleste hørt om, det er en person, som efter arveloven eller via testamente skal modtage en del eller måske hele formuen efter en afdød person.

Ægtefælle, børn og børnebørn m.fl. vil altid (medmindre de giver arveafkald) arve, i hvert fald minimum deres tvangsarv. Børn og børnebørn og deres efterkommere kaldes livsarvinger.

Har arvelader ægtefælle og/eller livsarvinger, kan arvelader bestemme over 3/4 af sin formue ved at oprette et testamente. De 3/4 af arveladers formue kaldes friarv. I et testamente kan arvelader bestemme, om der skal være andre arvinger end kun ægtefællen og-eller livsarvingerne.

Hvis arvelader ikke har en ægtefælle eller livsarvinger, så vil arven gå til arveladers forældre, og herefter til arveladers søskende, subsidiært søskendes børn. Efterlader arvelader sig ikke forældre, søskende og nevøer og niecer, går arven videre til bedsteforældre. Hvis arvelader heller ikke har bedsteforældre, er sidste arvinger, jfr. arveloven, arveladers forældres søskende.

Såfremt arvelader ikke har ægtefælle og livsarvinger, da kan arvelader bestemme over hele sin formue ved at oprette et testamente, og på denne måde undgå at arvelovens arveklasser kommer til anvendelse.

Arvinger kan herefter være en eller flere personer eller velgørende organisationer. Uanset om en arving er arving, f.eks. i kraft af at være ægtefælle eller er blevet arving på grund af arvelovens regler, kan en arving få indflydelse på dødsboets behandling.

Legatar

En legatar er en person, som via et oprettet testamente er indsat til at modtage et bestemt beløb (et sumlegat) eller en bestemt genstand (et genstandslegat).

Arvelader bør i sit testamente vælge, om legatet skal være fri for bo- og tillægsboafgift, eller om legataren selv skal afholde afgift af legatets værdi. Hvis legataren ikke skal betale bo- og tillægsboafgift, er det arveladers dødsbo, der betaler afgiften til staten.

Hvis arvelader har indsat én til at arve en bestemt genstand, og arvelader så ikke er i besiddelse af genstanden ved sin død, så får legataren ikke noget, medmindre arvelader har taget højde for dette ved at efterlade legataren noget andet.

Når arvelader går bort, vil et legat som udgangspunkt blive udredt forlods til legataren, altså forholdsvist hurtigt efter arveladers død, dog skal der først dannes et overblik over arveladers aktiver og passiver, for at sikre at der er midler i dødsboet til at legatet bliver udbetalt. Legatet bliver derfor ofte udbetalt inden at arvinger får deres arv udbetalt. I modsætning til en arving, har en legatar ingen indflydelse på behandlingen af arveladers dødsbo.

Har du brug for rådgivning omkring din eller familiens arv? Så tøv ikke med at kontakte os på 71 99 21 44 eller send en mail til kontakt@familietestamente.dk

Af jurist Lise Bøgild Paulsen