Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

  Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

Kan man give afkald på sin arv?

Ja – det kan man godt. Et arveafkald er en erklæring fra en arving, der tilkendegiver, at han eller hun ikke ønsker at modtage arven fra en bestemt person, som arvingen ellers skulle arve fra.

Et arveafkald kan anvendes, uanset om man skal modtage arven som følge af testamente eller efter arvelovens regler. Det er dog et krav, at man er myndig og er fyldt 18 år.

I tilfælde hvor arveladeren er gået bort, og arvingen ikke ønsker at modtage arv fra denne person, er der behov for et afkald på forfalden arv. I et sådant tilfælde skal arvingen benytte sig af domstolenes blanket vedrørende forfalden arv.

Hvorfor give et arveafkald?
  • Arvingen er insolvent, og arven vil derfor reelt kun komme arvingens kreditorer til gode
    Hvis arven ikke er tilstrækkelig til at betale arvingens gæld, men alene vil tjene som afdrag på uoverstigelig gæld, vil arveladeren måske synes, at arven lander det forkerte sted. Ved at give et arveafkald kan arvingen sørge for, at arven går til de øvrige arvinger.

    I denne situation er det vigtigt, at arveafkaldet gives, mens arveladeren er i live. Det skyldes, at afkaldet under visse omstændigheder vil kunne tilsidesættes af kreditorerne, hvis det først gives efter arveladers død.
  • Arvingen ønsker, at arven skal tilfalde andre, der har mere brug for den
    Hvis en arving i forvejen er meget velhavende eller af andre grunde ikke føler, at vedkommende har behov for arven, kan denne vælge at give et arveafkald for at lade de øvrige arvinger modtage mere i arv.
  • Afgiftsbesparende grunde
    Arveafkald kan også gives for at spare arveafgift. Et eksempel herpå er et dødsbo, hvor arveladeren afgår ved døden og efterlader sig en søster og en far, som begge skal arve som følge af testamente. I denne situation kan det rent afgiftsmæssigt være hensigtsmæssigt for søsteren at give et afkald, så faderen arver det hele. Fordelen er, at søsteren skal betale en lavere arveafgift af den arv, som hun til sin tid modtager efter faderen, end den arv som hun ville modtage efter en søster eller bror. Når faderen en dag afgår ved døden, vil søsteren herefter kunne arve fra ham med en lavere afgift.
Hvem tilfalder den arv, man giver afkald på?

I tilfælde, hvor man har givet afkald på arven, tilfalder denne i stedet eventuelle børn, hvis man har forbeholdt deres arveret. Hvis man ikke har børn, vil arven i stedet tilfalde de øvrige arvinger.

Arveafkald kan gøres betinget, fx af vederlag, men ikke hvis man vil spare arveafgift.

Skifteretten skal have besked om afkaldet før indleveringen af den endelige boopgørelse og senest ved udlodningens påbegyndelse.

Af Katrine L. Pedersen