Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

  Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

Huskøb eller hussalg

Sådan sikrer du din faste ejendom som ugift

Hvis du har et hus, sommerhus eller fritidshus med en person, der ikke er din ægtefælle, bør du overveje en samejeoverenskomst. På den måde undgås en masse potentielt besvær og uoverensstemmelser.

Det er en stor gruppe af mennesker, der bør få en samejeoverenskomst, hvis de altså ikke allerede har. Ugifte samlevende, kærester, søskende, bekendte og venner har alle brug for en samejeoverenskomst, da den fastsætter reglerne for samejet og mindsker risikoen for uoverensstemmelser mellem ejerne.

Folk kan gå fra hinanden, det ene par kan ønske sig ud af boligen eller en af parterne kan gå bort. Hvad sker der i de tilfælde? Hvem skal have ret til at købe boligen, på hvilke vilkår og til hvilken pris?

Med en samejeoverenskomst får man sikkerhed for, at der ved et salg tages hensyn til en eventuel forskel i parternes økonomiske indskud i boligen samt sikkerhed for, at der ved forskelligt indskud i boligen ikke opstår et skattekrav.

Hvis man ikke har en samejeoverenskomst

Der kan nemt opstå uoverensstemmelser, når man ikke har fastlagt regler for samejet, og der er tilmed risiko for skattekrav, hvis man ikke har lagt det samme økonomiske indskud i boligen.

Boligen kan heller ikke sættes til sag, hvis ikke begge parter ønsker at underskrive salgsaftalen, og den anden vej kan boligen ikke sælges, hvis ikke begge parter accepterer tilbuddet. Boligen kan reelt set risikere at ende på auktion i stedet for at blive solgt på markedsvilkår.

Hvordan får man så oprettet en samejeoverenskomst?

Det foregår ved, at du kontakter en af vores specialiserede jurister på telefon 71992144. Rådgivningen foregår over telefonen eller via et onlinemøde, medmindre man ønsker et fysisk møde.

Prisen for en samejeoverenskomst er 2.995 kr.