Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

  Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

En familie der går i en skov i efterårsfarver

Testamenter er en mangelvare… Få danskere sikrer hinanden økonomisk

Mange danskere står over for en potentiel økonomisk katastrofe, da kun få par har sikret hinanden gennem oprettelse af testamente.

En nylig YouGov-undersøgelse foretaget for Sydbank afslører, at blot en fjerdedel af danskere har udarbejdet et testamente, og for papirløse par er dette tal endnu lavere.

Undersøgelsen viser, at kun 22% af ugifte par har oprettet testamente, mens 33% af gifte par har gjort det. Dette er bekymrende, da livet kan tage en uventet drejning. Særlig udsat er ugifte par, der har børn. Uden et testamente vil en samlever ikke arve fast ejendom eller bankkonti – og i tilfælde af umyndige børn kan det endda blive nødvendigt at tvangssælge huset for at kunne have penge nok til at skifte med børnene.

Hvert år er der eksempler på ugifte par, hvor den enes død ender med at få alvorlige økonomiske konsekvenser for den efterladte, fordi hele arven går til den afdødes arvinger ifølge arveloven, nemlig børn, forældre eller søskende mv.

Hos FamilieTestamente deler vi bekymringen om, at mange ignorerer virkeligheden om, at livet kan ændre sig dramatisk og pludseligt. Et testamente er ikke kun relevant for ældre. Mange flere unge bør ligeledes lave testamente.

I FamilieTestamente ser vi også, at mange faktisk ikke er bekendt med deres retsstilling. Der er stadig en udbredt misforståelse om, at samlevere automatisk bliver arveberettigede efter to års samliv. Uden et testamente arver samlevere ikke – og dette gælder uanset samlivets varighed og antallet af fælles børn.

Af jurist Katrine L. Pedersen

Kilde: finas

Hvis du ønsker at høre mere om din retsstilling, når det kommer til arvereglerne, er du altid velkommen til at kontakte FamilieTestamente. På den måde sikrer du dig selv og dine nærmeste mod et muligt økonomisk kaos.