Oftest stillede spørgsmål

Spørgsmål og svar om testamenter, fremtids-fuldmagter og meget mere...

FamilieTestamente

Oftest stillede spørgsmål

Vi har herunder skrevet nogle af de spørgsmål, som ofte går igen. Her kan du let og hurtigt læse vores svar til diverse spørgsmål og er der noget du stadig er i tvivl om eller er dit spørgsmål ikke besvaret, så er du mere end velkommen til at kontakte os. 

Genpart af testamentarisk disposition

Blanketten er fyldestgørende udfyldt vedr. jeres navne. Skifteretten oplyser, at vi ikke længere skal angive jeres fødenavne.

Blanketten er fyldestgørende udfyldt vedr. successionsrækkefølge. Vi behøver ikke skrive cpr-numre ind, da selve testamentet henviser til, at det er jeres børnebørn (eller andre arvingers børn), der skal overtage mest muligt af arven, når jeres børn dør. På den måde vil testamentet desuden inkludere endnu ufødte personer, når de ikke nævnes specifikt med cpr-numre.

En kodicil betyder ’Tillæg til testamente’. Hvis I vil registrere nogle ændringer til jeres testamente engang i fremtiden, kan I derfor nøjes med en kodicil. Vi anbefaler dog altid at oprette et nyt testamente, så der aldrig kan ske fortolkningstvivl.

Nej, I skal ikke ændre testamentet, hvis I skifter adresse eller navne. Det er dog vigtigt, at vi har de rigtige cpr-numre skrevet ind i testamentet, så skifteretten altid kan finde frem til jeres efterladte.

Gravstedsvedligeholdelse gør det nemt for jeres pårørende. Der bliver automatisk betalt for vedligeholdelsen i fredningsperioden, når I begge er gået bort. Dermed slipper jeres arvinger for at stå med regningen, og de skal ikke betale arveafgift til staten af vedligeholdelsesbeløbet. Fredningsperioden er typisk 10 år for urne, og 30 år for kiste, dog afhængigt af sogn/kirkegård.

Om I har skrevet testamente eller ej – det er almindeligt, at dødsboet betaler de omkostninger, der er forbundet med begravelsen, fx kiste, urne, gravøl mm. Det skal derfor ikke stå i testamentet.

Vi anbefaler, at testamentet ikke indeholder jeres sidste vilje, da testamentet oftest først bliver fundet frem nede i skifteretten et par uger efter jeres død. I kan tilkøbe Min sidste vilje for 100 kr. pr. person, og dokumentet bør opbevares et sikkert sted i jeres hjem.

Uskiftet bo betyder, at længstlevende udskyder skiftet af arven efter førstafdøde. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle bevarer fuld råderet over den samlede formue, og børnene får ingen arv udbetalt, før I begge er døde. Ægtefæller med fælles børn kan automatisk sidde i uskiftet bo. Førstafdødes særbørn skal derimod give samtykke til, at længstlevende må sidde i uskiftet bo. I kan tilkøbe en forhåndssamtykke-erklæring til uskiftet bo for 500 kr. pr. barn.

  • Tvangsarven er 25 % af den formue, du efterlader dig, såfremt du har ægtefælle og/eller børn. De resterende 75 % er friarv, som du selv kan bestemme over i jeres testamente.
  • Hvis I har oprettet et fælles testamente, er tvangsarven til førstafdødes børn kun 12,5 % (hvis I ikke sidder i uskiftet bo). Den længstlevende af jer kan arve de resterende 12,5 % af tvangsarven + til hele friarven 75 % efter førstafdøde = i alt max. 87,5 %. Mange ægtepar vælger denne løsning for at stille den længstlevende bedst muligt, i tilfælde af, at uskiftet bo ikke er løsningen for jer.
  • Hvis du derimod ikke efterlader dig børn, kan du tilmed testere 100 % til din ægtefælle, for dine forældre, søskende m.fl. har ikke krav på arv fra dig.

Nej, de 87,5 % arver længstlevende fra førstafdødes halvdel af jeres samlede formue.
Eksempel: I har formuefællesskab. Jeres samlede formue udgør 2.000.000 kr. ved den enes død. Enken udtager 50 % af formuen (1.000.000 kr.), som er hendes/hans egne penge. Den resterende 1.000.000 kr. indgår i dødsboskiftet og skal fordeles med 87,5 % til enken, og 12,5 % til førstafdødes børn. Enken arver da 875.000 kr., og børnene 125.000 kr. Samlet set sidder enken tilbage med 1.875.000 kr

Denne regel har til formål at sikre, at den længstlevende ægtefælle skal udbetale færrest muligt penge til børnene, hvis man ikke sidder i uskiftet bo. Det er fx fordelagtigt, hvis i har et hus med en meget høj friværdi. Så er længstlevende ikke tvunget til at sælge huset.

Eksempel: Som sagt skal førstafdødes børn arve 12,5 % til deling, når I begunstiger hinanden mest muligt igennem testamentet. Hvis førstafdøde efterlader sig to børn, skal de hver have 6,25 % af arven. Hvis 6,25 % beløbsmæssigt udgør eksempelvis 3 mio. kr., kan beløbet reduceres til 1 mio.kr. i medfør af arvelovens § 5, stk. 2.

Successionsrækkefølge betyder arverækkefølge, hvor I bestemmer, hvem arven skal tilfalde i både 1. og 2. led. Successionsrækkefølgen skal sikre, at mest muligt af arven skal gå videre til jeres børnebørn, når jeres børn engang er gået bort. Hvis I ikke har børn, kan I bestemme, at når jeres arvinger går bort, skal mest muligt af arven gå videre til deres børn, eller til andre.

Når I opretter særeje med successionsrækkefølge, kan friarven, som er 75 % af arven efter jer, gå i arv fra jeres børn til jeres børnebørn. Hvis jeres barn efterlader sig en ægtefælle ved sin død, kan man dog ikke gøre ægtefællen helt arveløs. Svigerbarnet har nemlig krav på halvdelen af tvangsarven, nemlig 12,5%, når jeres barn død. Formålet er derfor at begrænse svigerbarnets tvangsarv til mindst muligt, så alt hvad der overstiger 1 mio. kr. ubeskåret går til jeres børnebørn.

Kan vi selv bestemme, hvordan arven til vores arvinger skal båndlægges?

Vi har oprettet et børnetestamente – behøver vi at prioritere imellem dem, vi ønsker, kan få forældremyndigheden?

Vi har oprettet et børnetestamente – hvor mange penge er det normalt at sætte af til værgen?

Hvis I har båndlagt arven, kan I selv vælge, hvornår jeres arvinger skal have hele arven udbetalt (som udgangspunkt max. som 25-årige), og om de forinden kan få udbetalt en andel, fx til køb af bolig og kørekort. Men I kan ikke bestemme, at den båndlagte arv skal administreres af folk, I kender – den vil blive båndlagt i forvaltningsafdelingen i banken. Det er også lovmæssigt bestemt, at renter og udbytte af arven udbetales til værgen, indtil jeres arving fylder 18 år.

Vi har oprettet et børnetestamente – behøver vi at prioritere imellem dem, vi ønsker, kan få forældremyndigheden?

Vi har oprettet et børnetestamente – hvor mange penge er det normalt at sætte af til værgen?

I har ikke pligt til at prioritere imellem de personer, I angiver. Familieretshuset, som skal træffe afgørelse om forældremyndighed, lægger dog stor vægt på jeres ønske, så det kan være en god idé at mærke efter, om I har en 1. prioritet, som I har mest tillid til.

 

De fleste vælger et månedligt rådighedsbeløb til værgen på ml. 2.000 og 4.000 kr. pr. barn. Pengene sættes ind på en særskilt konto i barnets navn, og værgen kan hver måned hæve op til jeres max beløb fra denne konto, alt efter behov. Muligheden stopper, når barnet fylder 18 år.

Fremtidsfuldmagt

Læg mærke til, at der står, ’’fuldmægtigen kan træffe alle beslutninger vedr. personlige og økonomiske anliggender, blandt andet…’’. Det betyder, at fuldmægtigen kan træffe ALLE beslutninger for dig. Fuldmagten angiver blot eksempler på de mest almindelige dispositioner. Fuldmægtigen kan dog ikke ændre et testamente på dine vegne.

Gaverne skal beløbsmæssigt matche dine vaner fra før du blev syg. Gav du dine børnebørn fødselsgaver for 300 kr., er dét prislejet. Derimod reguleres størrelsen af afgiftsfrie gaver (arveforskud) af de almindelige skatteregler, og beløbet er i 2022 69.500 kr. pr. barn.

Fuldmagten ophører kun, hvis de personer du har indsat i fuldmagten er gået bort eller af andre grunde ikke kan varetage fuldmagten, fx hvis de selv er demente. I den forbindelse er det offentlige nødt til at etablere et værgemål for dig. Derfor er det fornuftigt at vælge både en 1. og 2. prioritet.

Hvis dine pårørende vil have fremtidsfuldmagten til at træde i kraft, skal de kontakte Familieretshuset. Familieretshuset vil indhente lægefaglig dokumentation på, at du er varigt inhabil (for syg til at varetage dine egne forhold), og fuldmagten vil typisk træde i kraft i løbet af et par dage. Det er vigtigt, at fremtidsfuldmagten er tinglyst og registreret hos notaren, INDEN I tager kontakt til Familieretshuset.

Testamente – Samlevende

Gravstedsvedligeholdelse gør det nemt for jeres pårørende. Der bliver automatisk betalt for vedligeholdelsen i fredningsperioden, når I begge er gået bort. Dermed slipper jeres arvinger for at stå med regningen, og de skal ikke betale arveafgift til staten af vedligeholdelsesbeløbet. Fredningsperioden er typisk 10 år for urne, og 30 år for kiste, dog afhængigt af sogn/kirkegård.

Om I har skrevet testamente eller ej – det er almindeligt, at dødsboet betaler de omkostninger, der er forbundet med begravelsen, fx kiste, urne, gravøl mm. Det skal derfor ikke stå i testamentet.

Vi anbefaler, at testamentet ikke indeholder jeres sidste vilje, da testamentet oftest først bliver fundet frem nede i skifteretten et par uger efter jeres død. I kan tilkøbe Min sidste vilje for 100 kr. pr. person, og dokumentet bør opbevares et sikkert sted i jeres hjem.

Et udvidet samlevertestamente skal stille jer bedst muligt som par: I kan testamentere mest muligt til hinanden (op til 87,5 %), og den længstlevende har ret til at udtage jeres fælles bolig, indbo mm. I skal kun betale 15 % i arveafgift til staten, imod 36,5 % ved et almindeligt testamente.

  • Hvis du har børn, er tvangsarven til dine børn 25 % af den formue, du efterlader dig (til deling), hvor de resterende 75 % er friarv, som du selv kan bestemme over i jeres testamente.
  • Hvis I har oprettet et udvidet samlevertestamente, er tvangsarven til førstafdødes børn dog kun 12,5 %. Den længstlevende af jer kan arve de resterende 12,5 % af tvangsarven + op til hele friarven 75 % = i alt 87,5 %. Mange par vælger denne løsning for at stille den længstlevende bedst muligt.
  • Hvis du derimod ikke efterlader dig børn, har du ingen tvangsarvinger, og du kan testere 100 % til din samlever. Dine forældre og søskende har nemlig ikke krav på arv fra dig.

Nej, de 87,5 % udgøres kun af værdien af den afdødes aktiver.
Eksempel: I er samlevende. Den længstlevende har en formue på 2.000.000 kr. Den førstafdødes formue udgør 1.000.000 kr. Den længstlevende udtager først sin egen formue. Kun den afdødes formue på 1.000.000 kr. indgår i dødsboskiftet, og skal fordeles med 87,5 % til længstlevende samlever, og 12,5 % til førstafdødes børn. Længstlevende arver da 875.000 kr., og børnene 125.000 kr. Samlet set sidder længstlevende tilbage med 2.875.000 kr.

Denne regel har til formål at sikre, at den længstlevende samlever skal udbetale færrest muligt penge til børnene. Det er fx fordelagtigt, hvis i har et hus med en meget høj friværdi. Så er længstlevende ikke tvunget til at sælge huset.

Eksempel: Som sagt skal førstafdødes børn arve 12,5 % til deling, når I har et udvidet samlevertestamente. Hvis førstafdøde efterlader sig to børn, skal de hver have 6,25 % af arven. Hvis 6,25 % beløbsmæssigt udgør eksempelvis 3 mio. kr., kan beløbet reduceres til 1 mio.kr. i medfør af arvelovens § 5, stk. 2.

Successionsrækkefølge betyder arverækkefølge, hvor I bestemmer, hvem arven skal tilfalde i både 1. og 2. led. Successionsrækkefølgen skal sikre, at mest muligt af arven skal gå videre til jeres børnebørn, når jeres børn engang er gået bort. Hvis I ikke har børn, kan I bestemme, at når jeres arvinger går bort, skal mest muligt af arven gå videre til deres børn, eller til andre.

Når I opretter særeje med successionsrækkefølge, kan friarven, som er 75 % af arven efter jer, gå i arv fra jeres børn til jeres børnebørn. Hvis jeres barn efterlader sig en ægtefælle ved sin død, kan man dog ikke gøre ægtefællen helt arveløs. Svigerbarnet har nemlig krav på halvdelen af tvangsarven, nemlig 12,5%, når jeres barn død. Formålet er derfor at begrænse svigerbarnets tvangsarv til mindst muligt, så alt hvad der overstiger 1 mio. kr. ubeskåret går til jeres børnebørn.

Hvis I har båndlagt arven, kan I selv vælge, hvornår jeres arvinger skal have hele arven udbetalt (som udgangspunkt max. som 25-årige), og om de forinden kan få udbetalt en andel, fx til køb af bolig og kørekort. Men I kan ikke bestemme, at den båndlagte arv skal administreres af folk, I kender – den vil blive båndlagt i forvaltningsafdelingen i banken. Det er også lovmæssigt bestemt, at renter og udbytte af arven udbetales til værgen, indtil jeres arving fylder 18 år.

I har ikke pligt til at prioritere imellem de personer, I angiver. Familieretshuset, som skal træffe afgørelse om forældremyndighed, lægger dog stor vægt på jeres ønske, så det kan være en god idé at mærke efter, om I har en 1. prioritet, som I har mest tillid til.

De fleste vælger et månedligt rådighedsbeløb til værgen på ml. 2.000 og 4.000 kr. pr. barn. Pengene sættes ind på en særskilt konto i barnets navn, og værgen kan hver måned hæve op til jeres max beløb fra denne konto, alt efter behov. Muligheden stopper, når barnet fylder 18 år.

Fandt du ikke svaret?

Har du et spørgsmål, som du mangler svar på? 

Så er du altid mere end velkommen til at kontakte os herunder